Firmaflytning tips og råd

Firmaflytning  tips og råd

Vi foretager mange firmaflytninger og erhvervsflytninger, primært i Nordsjælland og Københavnsområdet. Planlægning og forberedelse er nøgleordene for en vellykket firmaflytning.

Mærkning af møbler og inventar er alfa omega i en firmaflytning. I modsætning til privatflytning er her tale om et utal af ens udseende møbler, som ellers ville være umulige at placere på de rette steder. Mærkning af inventar og møbler bør foregå med specielle letaftagelige labels eller etiketter. Vær derfor opmærksom på at det ikke er almindelige kontoretiketter, disse er næsten ikke til at få af møblerne igen. Er uheldet ude, kan man benytte, ja det lyder måske lidt dumt, en hårtørrer. Varm etiketten lidt op, så blødgøres limen, og etiketten er til at tage ligeså forsigtigt af igen.

I modsætning til privatflytning, hvor der skal stå lokalets navn på flyttekasser og møbler, eks. stue, køkken, soveværelse, bryggers osv., bør der ved firmaflytning stå et nummer, eks. 1, 2, 3, osv., da der her, som oftest, er tale om væsentligt flere lokaler end i et almindeligt hus. De forskellige lokaler bør mærkes med en mærkat påført lokalenummeret, som så sættes fast på dørkarmen til lokalet, så er det betydeligt nemmere for flyttefolkene at orientere sig.

Kopimaskiner må ikke i alle tilfælde flyttes af almindelige flyttefolk. Hvis der foreligger en serviceaftale på maskinen, forbeholder kopimaskinefirmaet sig selv at flytte den, ellers bortfalder servicegarantien. En sådan servicegaranti er nemlig stadfæstet til den adresse kopimaskinefirmaet sidst har leveret maskinen til. En ting der var værd at undersøge før flyttefolkene starter på jeres firmaflytning.

Skrivebordsskuffer bør tømmes helt eller tages ud og pakkes i kasser, da skriveborde som oftest skal vendes og drejes  for at komme ind og ud af døre.

Ved nedpakning af inkjet-printere bør disse ikke stilles hverken på siden eller på højkant, da vi tidligere har set at blækket, som er flydende i inkjet-printere, kan sive ud af farvepatronen og ud i printeren. Laserprintere er ikke noget problem, da disse indeholder pulver i en lukket tæt beholder.

trustpilot
Se hvad vores kunder skriver om os på Trustpilot

facebook
Se hvad vores kunder skriver om os på Facebook

Copyright © 1989-2017  Espergærde Flytteforretning

Nye indlæg